Idag har jeg haft det lidt svært, da den jeg opfattede som min bedste ven, ikke længere er der lige så meget som før.
Dog er det mig der har valgt at det skulle være sådan, og jeg står ved min beslutning, men I kan tro ar det gør ondt alligevel.
Idag holder du, og dine to fantastiske bedste venner, jeres store dag som I længe så frem til, og glædede sig til. Jeg ville ønske at jeg var der og var med til at fejre dig og de andre, men jeg respekterer dig og dit ønske om at jeg ikke skulle komme. Det er jo dit store dag.
Jeg troede at jeg var hårdhudet og kunne klare det hele, men må indrømme at jeg blev knækket lidt inderstinde idag.
Jeg gennemgik nogle af de ting, jeg fik tilbage fra dig. Minder væltede tilbage, der er kun gode minder, derfor er det endnu ekstra hårdt at vide, at det ikke vil være det samme fremover.
Trods det, vil jeg sige at du altid vil have en plads i mit hjerte, være en del af mit liv. Du har berørt mit liv så meget og været med til at udvikle mig som menneske, været med til at bære mig op fra det sorte hul jeg faldt i, foråret 2010, og fordi du respekterede mig så meget og så mig som den jeg var og ikke ville ændre noget på mig.
Selv om det er et meget lille ord, vil jeg sige TAK. For alle de oplevelser og for al den tid sammen med dig. Det har været en ære at være en del af dit liv.
Lige nu er jeg taknemmelig for at jeg har vores lille Anton ved min side, så jeg ikke er helt alene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar